Det er meget forskelligt det man vælger at sove i, men hele 71% vælger at sove i underbukser, viser en undersøgelse som YouGov har lavet.
– Jeg anbefaler, at man sover uden underbukser. Det er godt, fordi det giver mere luft til underlivet og bidrager til et sundt miljø dernede, siger Charlotte Wilken, overlæge på Hvidovre Hospital på Gynækologisk afdeling.
Underbukser kan nemlig bidrage til et usund miljø omkring underlivet, fordi der tilføjes for lidt ilt, som er godt for bakterier.
– Hvis du sover med underbukser, kan det bidrage til en ubalance i underlivets PH-værdi, hvilket kan føre til, at man får svamp, siger Charlotte Wilken-Jensen, der påpeger, at det hovedsageligt er kvinder, der får svamp i underlivet.
Men hvis du dog stadig gerne vil beholde dine underbukser på når du sover, så råder Charlotte dig til at iføre dig nogen bomuldsunderbukser, som er løse.
– Hygiejnebind i underbukserne bidrager også til et indelukket miljø omkring underlivet, siger Charlotte Wilken-Jensen.